Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

28. november 2023

En digital vej til succes med Fjordland Mægler

I en verden, der konstant udvikler sig digitalt, er ejendomsmæglerbranchen ingen undtagelse. 
Digitale markedsføringsmetoder har revolutioneret måden, hvorpå ejendomme sælges og købes, og vi hos Fjordland Mægler forsøger at være blandt frontløberne, som omfavner denne udvikling. Læs med her om hvordan digital markedsføring kan være nøglen til succes med dit ejendomssalg, og hvordan I som sælgere selv kan bidrage til at fremme salget ved hjælp af sociale medier.
Digital markedsføring
Vi, hos Fjordland Mægler, har forstået vigtigheden af at følge med i udviklingen inden for ejendomshandel. Digitale markedsføringsmetoder er afgørende for at nå ud til potentielle købere på en effektiv måde i en verden, hvor de fleste har øjnene på en skærm det meste af tiden. En af nøglestrategierne er at udnytte potentialet i sociale medier. Mange af vores købere læser ikke avisen, de skal derfor findes andet steds – netop på sociale medier, som vi som ejendomsmæglere, har et stadigt øget fokus på.
Videopræsentationer 
- en ny vej til ejendomssalg
En af vores tilgange er brugen af videopræsentationer på sociale medier. Gennem brug af ejendomsvideoer skaber vi en mere levende og ærlig oplevelse for de potentielle købere. Hos Fjordland Mægler går vi et skridt videre ved at producere, redigere og dele disse videoer direkte fra vores eget team. Det betyder, at vi selv er i marken både foran og bagved kameraet, og selv er med i hele processen med at producere præsentationsvideoerne. Det gør, at vi kan have en større indflydelse på, hvilken vinkel videoen viser ejendommen fra. 
På de sociale medier kommer man langt med flotte billeder og fine tekster, men en video fanger øjet og interessen på en helt anden måde, hvorfor vi også ønsker at benytte dette medie i højere grad i vores markedsføring fremover.
Fjordland Mægler videooptagelse succes med salg af ejendom
På billedet ses fra venstre Tobias, Ole G. og Tommy i marken, med Ditte bag kameraet.
Ejendomsmægler, filmstjerne og filmproducer
Som ejendomsmægler i dag, skal man have mange hatte på, særligt når det kommer til brugen af de sociale medier og producering af ejendomspræsentationer. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi ikke alle er født til at være hverken filmstjerne eller filmproducer, men vi gør vores bedste for at lære nyt, forbedre os og lave gode, sjove og interessante ejendomspræsentationer af jeres ejendomme. Samtidig tror vi på, at det på de sociale medier er vigtigere at være troværdige og nede på jorden, end at have videoer af højeste æstetiske kvalitet.
Sælgerens egen rolle i ejendomssalget
Hos Fjordland Mægler opfordrer vi ikke kun vores eget team, men også jer som sælgere til at deltage aktivt i den digitale markedsføringsproces. En af de mest effektive måder, hvorpå sælgere kan bidrage, er ved at inddrage deres eget netværk. Ved at dele videoerne på jeres personlige sociale medie profiler, kan I som sælgere aktivere jeres venner og familie til at dele indholdet yderligere.
Deling på sociale medier
Når ejendomsvideoer deles bredt på sociale medier, skaber det en viral effekt, der kan forøge eksponeringen markant. Det betyder utrolig meget på sociale medier, at der vises interesse for indholdet, rent teknisk ”fortæller man” det sociale medie (eks. Facebook), at det er et interessant opslag, hvis man deler, kommenterer eller liker. Hvis et opslag er populært, vil det sociale medies algoritme selv dele opslaget yderligere, og præsentationen vil derfor nå langt ud til mange potentielle købere.
Venner og familie, der deler indholdet, når ud til deres egne netværk, hvilket potentielt kan nå tusindvis af potentielle købere. Dette skaber ikke kun mere opmærksomhed omkring ejendommen, men det skaber også en følelse af troværdighed, da anbefalinger fra bekendte ofte vejer tungt.
Der er ingen tvivl om, at det er den bedste form for markedsføring i den tid vi har aktuelt lige nu.
Digital markedsføring - et redskab og en nødvendighed
Digital markedsføring som ejendomsmægler er ikke kun et redskab, men en nødvendighed i dagens konkurrenceprægede marked, hvor aviser læses mindre og mindre. Hos Fjordland Mægler viser vi vejen, ved at kombinere innovative digitale strategier med en aktiv involvering af både vores team og sælgere. Ved at omfavne denne udvikling, skaber vi ikke kun mere synlighed for de ejendomme vi har til salg, men vi åbner også døren for en bredere og mere engageret købergruppe.
Følg med
Følg gerne med på vores sociale medier og hjælp os med at vokse, like, kommentér og del – det kan være din hjælp, der gør forskellen i vores næste ejendomssalg.

Eksperter i landbrugsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram